Det Kristne Hjælpecenter på Fyn

Tidligere eller nuværende beboere fortæller om deres oplevelser på Kildegården.

Alkoholiker

Michael Pedersen 32 år.

Jeg har været alkoholiker i 15 år. Jeg startede i en tidlig alder med at stifte bekendtskab til det.

Min far døde da jeg var 10 år gammel. Dødsårsagen var hjertestop som følge af alkoholmisbrug. Det var en svær alder at miste sin far i. Jeg fik hurtigt forkerte venner, da jeg blev 13 flyttede min mor fra København til Nordsjælland, hvor jeg ikke kunne passe skolen den blev jeg så bortvist fra.

Som 15 årig fik jeg arbejde hos en tømre og på det tidspunkt var det normalt at svendende drak øl fra tidlig morgen til frokost samt ”fyraftensbajere”. Så som 16 årig var det normalt for mig at drikke hver dag.

Jeg begyndte at gå sammen med ”rødderne” der røg hash men jeg drak forsat meget mere end hvad sundt var, og begyndte at sniffe amfetamin for at holde den gå… Jeg mødte en sød pige og jeg tænkte det her var chancen for at rette op på mit liv, men det gik heller ikke. Hun fandt ud af at jeg drak meget mere end jeg ville indrømme. Hun stillede mig et ultimatum, enten vælger hende eller også holdt jeg op med at drikke.

Jeg begyndte at drikke i smug men det gik ikke og vi gik fra hinanden. Jeg kom længere ud og som 25 år fik jeg epilepsi grundet mit store misbrug. Jeg var begyndt at drikke hospitalsprit i juli 2004 og var indlagt for 27. gang på hospitalet for et epileptisk anfald. Da sagde lægen til mig at hvis jeg forsatte med at drikke så ville jeg være død inden for 2 år.

Jeg begyndte at tænke jeg havde ikke noget at leve for alligevel. Jeg var udstødt af alle samfundets myndigheder, institutioner, politi, familie, alt. Ingen ville have noget med mig af gøre længere. Da var der en sygeplejerske (en guds engel) der sagde til mig, om jeg var villige til at give Gud en chance. Jeg tænkte hvorfor ikke, alle andre har prøvet og der er ikke lykkedes nogen endnu, så jeg tog af sted i tro på at han kunne sætte mig fri og halleluja, nu har jeg været kristen i 15 måneder og jeg har ikke haft et eneste anfald i den tid jeg har troet på Guds søn.

Jeg har fået et helt nyt liv og min familie tilbage. Al ære til Gud!

Alkoholiker

Hej jeg hedder Rigmor og er 49 år. Jeg har været på Kildegården siden d. 24. september 2004 og er her endnu! Jeg har haft et alkoholmisbrug i over 25 år med lange drikkeperioder der kunne strække sig over 2-3 måneder af gangen. Så holdt jeg pauser på 3-4 måneder.

Dette har haft den kedelige konsekvens at 2 af mine børn ikke vil have noget med mig at gøre, og jeg ser heller ikke mine børnebørn.

Nu har jeg ikke drukket i 5½ måned og har fået det fysisk og psykisk bedre. Min mand og jeg, som kommer fra Haderslev, har sagt farvel til det gamle miljø og flytter til Kværndrup her på Fyn til maj.

Jeg har lært her på Kildegården, at have Jesus med mig i min hverdag og det har hjulpet mig meget. Jeg blev voksendøbt i november 2004 i Pinsekirken i Haderslev, hvor jeg sagde farvet til det gamle liv og stod op til et nyt og langt bedre liv sammen med Jesus.

Jeg har fået arbejde 15 timer om ugen i en børnehave og er medlem af et stort gospelkor i Odense. Jeg er meget taknemmelig over for Gud at jeg kom her på Kildegården, og jeg har det rigtig godt.

Kærlig hilsen, Rigmor

Alkoholiker

Jeg er en mand på knap 40 år, som har haft et afhængighedsforhold til alkohol i ca. 18. I starten i det små med en enkelt genstand (øl) til fyraften om fredagen, men pludselig var der 2 fredage i ugen efterfulgt af en weekend.

Som det er almindelig kendt hører et alkoholmisbrug og et ægteskab ikke godt sammen, og jeg mistede da også mit ægteskab på samme konto. Efterfølgende mødte jeg min nuværende kone, som er kristen, modsat mig selv (dengang).

Da hun opdagede mit alkoholmisbrug, mente hun, at jeg burde lægge det på hylden, men efter talrige ihærdige, men mislykkedes forsøg, mente hun, at jeg burde have hjælp. Hun foreslog Kildegården, det blev min redning.

Ved min ankomst til Kildegården følte jeg en varme, omsorg og kærlighed i luften, som jeg aldrig har oplevet før. Jeg var på daværende tidspunkt ikke klar over, at det var Helligånden, som boede her. Efter de første par dage med, de for en alkoholiker, obligatoriske abstinenser, blev jeg spurgt, om jeg kunne tænke mig at komme i forbøn.

Jeg havde på daværende tidspunkt kun hørt om forbøn via min kone, men jeg sagde pænt ja tak. Under forbønnen blev jeg klar over, at det eneste rigtige for mig var, at sige JA til Jesus, og lukke Ham ind i mit hjerte og liv. Jeg blev frelst den 26. august 2004. Under forbønnen blev der ligeledes bedt for, at min alkoholtrang forsvandt. Fra den dato var trangen væk.

Hvad forskellige offentlige instanser havde forsøgt af flere omgange og af kortere og længere varighed (uden held), lykkedes på under 30 minutter en formiddag i august 2004.

GUD er stor. At overgive sig til Jesus har ligeledes medført, at jeg oftere og oftere lægger ting over til Ham. Det jeg før følte, at andre brugte som en form for eskapisme, er jeg nu selv blevet storforbruger af. Hver eneste gang jeg har den mindste tvivl, lægger jeg det over til Jesus. Indtil dags dato har Han endnu ikke svigtet.

Som eksempel kan nævnes, at jeg bad om retningsangivelser for min karrieremæssige fremtid (job og uddannelse). Inden for en halv time ringede kommunen med et jobtilbud, samt en medarbejder på Kildegården mindede mig om, at det var ved at være sidste frist for at søge på universitetet for at læse jua, hvilket er en gammel drøm.

Så alt i alt har erkendelsen af at være personlig kristen, givet mange svar på dele af min fortid, og er samtidig med til at bane vejen i min fremtid.

Men jeg glemmer ikke at leve i nutiden med Gud.

Hilsen Kim Hulgreen