|
|
|
Tidligere eller
nuværende beboere fortæller om deres oplevelser på Kildegården.
Jeg har været alkoholiker i 15 år. Jeg startede i en
tidlig alder med at stifte bekendtskab til det. Min far døde da jeg
var 10 år gammel. Dødsårsagen var hjertestop som følge af alkoholmisbrug. Det
var en svær alder at miste sin far i. Jeg fik hurtigt forkerte venner, da jeg
blev 13 flyttede min mor fra København til Nordsjælland, hvor jeg ikke kunne
passe skolen den blev jeg så bortvist fra. Som 15 årig fik jeg
arbejde hos en tømre og på det tidspunkt var det normalt at svendende drak øl
fra tidlig morgen til frokost samt ”fyraftensbajere”. Så som 16 årig var det
normalt for mig at drikke hver dag. Jeg begyndte at gå sammen
med ”rødderne” der røg hash men jeg drak forsat meget mere end hvad sundt
var, og begyndte at sniffe amfetamin for at holde den gå… Jeg mødte en sød
pige og jeg tænkte det her var chancen for at rette op på mit liv, men det
gik heller ikke. Hun fandt ud af at jeg drak meget mere end jeg ville
indrømme. Hun stillede mig et ultimatum, enten vælger hende eller også holdt
jeg op med at drikke. Jeg begyndte at drikke
i smug men det gik ikke og vi gik fra hinanden. Jeg kom længere ud og som 25
år fik jeg epilepsi grundet mit store misbrug. Jeg var begyndt at drikke
hospitalsprit i juli 2004 og var indlagt for 27. gang på hospitalet for et
epileptisk anfald. Da sagde lægen til mig at hvis jeg forsatte med at drikke
så ville jeg være død inden for 2 år. Jeg begyndte at tænke
jeg havde ikke noget at leve for alligevel. Jeg var udstødt af alle
samfundets myndigheder, institutioner, politi, familie, alt. Ingen ville have
noget med mig af gøre længere. Da var der en sygeplejerske (en guds engel)
der sagde til mig, om jeg var villige til at give Gud en chance. Jeg tænkte
hvorfor ikke, alle andre har prøvet og der er ikke lykkedes nogen endnu, så
jeg tog af sted i tro på at han kunne sætte mig fri og halleluja, nu har jeg
været kristen i 15 måneder og jeg har ikke haft et eneste anfald i den tid
jeg har troet på Guds søn. Jeg har fået et helt
nyt liv og min familie tilbage. Al ære til Gud!
Dette har haft den
kedelige konsekvens at 2 af mine børn ikke vil have noget med mig at gøre, og
jeg ser heller ikke mine børnebørn. Nu har jeg ikke
drukket i 5½ måned og har fået det fysisk og psykisk bedre. Min mand og jeg,
som kommer fra Haderslev, har sagt farvel til det gamle miljø og flytter til
Kværndrup her på Fyn til maj. Jeg har lært her på
Kildegården, at have Jesus med mig i min hverdag og det har hjulpet mig
meget. Jeg blev voksendøbt i november 2004 i Pinsekirken i Haderslev, hvor jeg
sagde farvet til det gamle liv og stod op til et nyt og langt bedre liv
sammen med Jesus. Jeg har fået arbejde
15 timer om ugen i en børnehave og er medlem af et stort gospelkor i Odense.
Jeg er meget taknemmelig over for Gud at jeg kom her på Kildegården, og jeg
har det rigtig godt. Kærlig hilsen, Rigmor Alkoholiker
Som det er almindelig
kendt hører et alkoholmisbrug og et ægteskab ikke godt sammen, og jeg mistede
da også mit ægteskab på samme konto. Efterfølgende mødte jeg min nuværende
kone, som er kristen, modsat mig selv (dengang). Da hun opdagede mit
alkoholmisbrug, mente hun, at jeg burde lægge det på hylden, men efter
talrige ihærdige, men mislykkedes forsøg, mente hun, at jeg burde have hjælp.
Hun foreslog Kildegården, det blev min redning. Ved min ankomst til
Kildegården følte jeg en varme, omsorg og kærlighed i luften, som jeg aldrig
har oplevet før. Jeg var på daværende tidspunkt ikke klar over, at det var
Helligånden, som boede her. Efter de første par dage med, de for en
alkoholiker, obligatoriske abstinenser, blev jeg spurgt, om jeg kunne tænke
mig at komme i forbøn. Jeg havde på daværende
tidspunkt kun hørt om forbøn via min kone, men jeg sagde pænt ja tak. Under
forbønnen blev jeg klar over, at det eneste rigtige for mig var, at sige JA til
Jesus, og lukke Ham ind i mit hjerte og liv. Jeg blev frelst den 26. august
2004. Under forbønnen blev der ligeledes bedt for, at min alkoholtrang
forsvandt. Fra den dato var trangen væk. Hvad forskellige
offentlige instanser havde forsøgt af flere omgange og af kortere og længere
varighed (uden held), lykkedes på under 30 minutter en formiddag i august
2004. GUD er stor. At
overgive sig til Jesus har ligeledes medført, at jeg oftere og oftere lægger
ting over til Ham. Det jeg før følte, at andre brugte som en form for
eskapisme, er jeg nu selv blevet storforbruger af. Hver eneste gang jeg har
den mindste tvivl, lægger jeg det over til Jesus. Indtil dags dato har Han
endnu ikke svigtet. Som eksempel kan
nævnes, at jeg bad om retningsangivelser for min karrieremæssige fremtid (job
og uddannelse). Inden for en halv time ringede kommunen med et jobtilbud,
samt en medarbejder på Kildegården mindede mig om, at det var ved at være
sidste frist for at søge på universitetet for at læse jua, hvilket er en
gammel drøm. Så alt i alt har
erkendelsen af at være personlig kristen, givet mange svar på dele af min
fortid, og er samtidig med til at bane vejen i min fremtid. Men jeg glemmer ikke
at leve i nutiden med Gud. Hilsen Kim Hulgreen |
|
|